Det kan nogle gange være svært, at få folk til at besøge den stand, man ellers har slidt for at få sat op på en messe. Der er ikke noget mere frustrerende at have brugte flere dage på at forberede sig, og så bare stå der, uden at komme i kontakt med nogen som helst. Det værste er, at man ved det man har at tilbyde er både relevant og brugbart for masser af de mennesker der er på messen, men det er jo svært at få dem til at indse, hvis de slet ikke kommer forbi og kigger. Så hvad gør man?
Der er heldigvis en række ting du og din virksomhed kan gøre for, at lokke flere mennesker hen til jeres messestand. Hvilke tiltag der virker bedst afhænger selvfølgeligt af, hvem det er du forsøger at tiltrække, og hvilken type messe der er tale om. Men der er nogle tips og tricks, som kan bruges på langt de fleste messer, og som vi selv har haft rigtigt gode erfaringer med.
Det første du skal sikre dig er, at du ikke går ned på udstyr. Man kommer rigtigt langt ved at investere i nogle simple udstillingssystemer som beachflag og søjlesystemer. Jo mere du fylder i det visuelle felt, jo nemmere er du selvfølgeligt at få øje på. Der er masser af systemer og bannere, der er særligt designede til at hjælpe din stand med at få opmærksomhed på en messe, så sørg for, at det er noget I benytter jer af.
Men én ting er at fange folks øjne: noget andet er, at vise dem noget, som vækker nysgerrighed og giver dem lyst til at besøge dig. Det du skriver på beachflaget eller banneret skal være noget, der har en form for relevans for den type personer, som du ønsker at tiltrække. Samtidig skal det dog være noget, der skaber en form for indre konflikt eller nysgerrighed. Man kan altså sige, at du ikke skal skrive ”konklusionen” på flaget eller banneret: du skal derimod formulere det rette spørgsmål, som den der ser det, ikke kan modstå at opsøge et svar på. Det behøver ikke bogstaveligt talt at være formuleret som et spørgsmål, men idéen er grundlæggende, at du skal fange deres opmærksomhed og gøre dem sultne efter at opsøge dig.
Det er også en god idé at inkludere de andre sanser, hvis det er muligt og tilladt på den enkelte messe. Vi har haft rigtigt stor succes ved at tilbyde kaffe eller friskbagt kage på vores messestande. Duften fanger folks opmærksomhed, og gør dem kaffetørstige eller kage-sultne, og så tiltrækkes de helt naturligt til vores stand. Det er selvfølgeligt ikke særligt selektivt: du vil både tiltrække folk, for hvem din stand er relevant, og folk, der bare vil have kaffe eller kage. Men det er så her beachflag og andre visuelle elementer kommer i spil: når de er ved din stand, bliver de eksponeret for de visuelle elementer, og så vil de relevante personer helt automatisk opsøge mere information.