De fleste har nok prøvet at have et arbejde, hvor virksomheden man arbejdede for, stillede noget firmatøj til rådighed. I nogle erhverv, er det et direkte krav, at man har dette firmatøj på i forbindelse med sit arbejde. Det er typisk på grund af særligt lovmæssige eller sikkerhedsmæssige krav, eller fordi det er vigtigt, at det er nemt at identificere de ansatte. Andre virksomheder giver dog firmatøj uden nogle særlige krav om at det skal bruges. Mange har nok modtaget en grim polo eller t-shirt med firmaets logo på, i en eller anden anledning. Under alle omstændigheder, så har firmatøj sjældent været særligt pænt. Fokus har enten været på, at det skulle være praktisk, eller på at det skulle være billigt at producere. Den slags fører sjældent til særlig moderigtigt tøj.

Men tendenserne har skiftet i dag, og nu er det faktisk blevet ret udbredt for virksomheder, at tilbyde deres ansatte moderigtigt firmatøj med logo. Der er nemlig ikke nogen der siger, at tøj ikke kan være både praktisk og have et firma logo og  se super godt ud. Det koster selvfølgeligt mere end en grim t-shirt med et trykt logo der falder af efter den første vask – men det er skam pengene værd. Ikke alene øger det chancen for, at de ansatte rent faktisk går i det tøj, der bærer virksomhedens logo: de er sandsynligvis glade for at have det på. Er de ansatte glade for at bære tøjet, så vil de bruge det mere, og firmaets logo bliver set af endnu flere mennesker.

Derudover er kontekst selvfølgeligt altid vigtigt. Hvis dit firma-logo sidder skævt på en grim t-shirt, hvor proportionerne ikke giver nogen mening, så vil folk der ser den t-shirt ikke få et særligt godt indtryk af din virksomhed. De vil på et ubevidst plan sikkert få en idé om, at din virksomhed er lidt noget sjusk, og at I er villige til at spare på kvaliteten for at tjene flere penge. Det er ikke et indtryk man har lyst til at sende til sine kunder.

Får man derimod produceret noget firmatøj af en ordentlig kvalitet, der er både moderigtigt og sidder godt, jamen så bliver logoet pludseligt præsenteret på en rigtig fordelagtig måde. Nu kommer vi tættere på værdier omkring, at virksomheden er moderne og forstår tidens trends.

Sidst men ikke mindst, så har vores påklædning en enorm betydning for, hvor selvsikre vi føler os. Enhver person der skal kommunikere med kunder, og særligt sælgere, vil altså kunne præsentere sig selv og virksomheden på en langt bedre måde, hvis de har lækkert firmatøj på, der giver dem selvtillid.

Det har været lang tid undervejs, men det er fantastisk at se, at firmatøj endelig er blevet rigtigt lækkert.