Takket været produkter, som den populære gps tracker til ældre fra OTIOM, kan vi passe godt på vores ældre, uden at frarøve dem bevægelsesfriheden. Folk med demens og lignende udfordringer har ofte svært ved at finde rundt, og kan derfor let blive væk. Det kan være en utroligt skræmmende oplevelse for både den ældre selv, for de pårørende og for det eventuelle plejepersonale.
Men hvordan kan det være, at folk med demens har en tendens til at forvilde sig væk på den måde? Det handler i høj grad om, at hjernen ikke længere fungerer helt så godt, som den gør hos raske mennesker. De fleste forbinder demens med hukommelses-problemer, hvilket da også er ganske rigtigt – men det er altså blot ét af de steder, hvor problemerne opstår. Det er måske et af de tydeligste steder: mange bliver opmærksomme på, at en af deres pårørende har demens, fordi vedkommende pludseligt har meget svært ved at huske ting. Disse problemer med hukommelsen spiller selvfølgeligt også ind i risikoen for, at de forvilder sig væk: de kan pludseligt glemme hvor de bor, eller hvor de er. Måske ved de godt hvor de bor, men kan ikke huske vejen tilbage, og kan ikke genkende de omgivelser de nu befinder sig i.
Men demens rammer ikke kun de dele af hjernen, der har med hukommelse at gøre. Det kan også ramme områder, der løbende kommunikere til vores krop, hvilken retning vi bevæger os i. En person der lider af demens kan altså let blive disorienteret, og fuldstændigt miste deres retningsfornemmelse.
Eftersom der er flere forskellige ting der spiller ind i ens evne til at finde vej, så kan man altså ikke vurdere risikoen hos den ældre, baseret udelukkende på deres hukommelse. Selv hvis vedkommende har en ”god dag”, eller generelt virker til at have en udmærket hukommelse, så kan de sagtens have øget risiko for at forvilde sig væk alligevel.
Der er også øget risiko for fald hos demente, hvilket jo altid er farligt for ældre mennesker at blive udsat for. Det er altså altid en god idé, at kunne finde ud af hvor den ældre befinder sig henne, hvis de har brug for hjælp. Det er her moderne GPS teknologi kommer ind i billedet. Ved at give den ældre en halskæde eller lignende, der indeholder en GPS enhed, kan de pårørende finde ud af hvor de befinder sig, hvis det bliver nødvendigt. På den måde kan den ældre leve sit liv ganske frit, uden at skulle være låst inde eller på anden måde være frihedsberøvet. Mange enheder kan også sættes op på en sådan måde, at de først begynder at dele den ældres placering, hvis de har været udenfor deres hjem i mere end et bestemt tidsrum. Privatliv har de altså også.