Køkkenet kan for nogle måske føles kompliceret at indrette, da selve køkkenelementerne ikke bare lige kan skiftes ud med nogle andre, eller flyttes så de står på en anden måde. Det er selvfølgelig muligt at udskifte det hele og ændre på dets placering, men da køkkenet er en relativ dyr post at renovere, så vælger mange at beholde det, som det er, og i stedet ændre på de små ting rundt omkring.
Mangler du inspiration til hvordan du pifter køkkenet op – uden at skulle udskifte det hele – så bliver du her præsenteret for nogle idéer til hvordan du gør netop dette.
Plakater til køkken
Har du noget ledig vægplads, er plakater til køkkenet altid en god idé, da det er en nem og forholdsvis billig måde at pifte køkkenet op på. Plakater til køkkenet kan se ud på mange forskellige måder, og du kan finde et stort og inspirerende udvalg i både butikker og online. Køb feks dine plakater til køkken på Plakatdyr.dk og vælg imellem flotte, stilrene og humoristiske køkkenplakater. Plakater til køkken kan både være en plakat med et citat som: ”Bon Apetit”, eller en plakat med en flot illustration af en kaffekop. Med det store udvalg af plakater til køkken kan du få køkkenplakater der passer til alt fra den minimalistiske stilart til den retro stilart. En plakat til køkkenet vil med garanti give et opfriskende løft til køkkenets udseende.
Mal køkkenfronterne eller skift grebene ud
Ønsker du at gå lidt vildere til værks og gerne vil give køkkenet et ordentligt ansigtsløft, så kan du vælge at male fronterne på dit køkken. Mange med køkkener af ældre dato begiver sig ud i dette projekt, og det kan give rigtig fine resultater, og være et økonomisk godt alternativ til at skifte køkkenet helt ud. Ønsker du ikke at begive dig ud i så stort et projekt, kan en lille ting som at skifte grebene også gøre en kæmpe forskel. Det er helt op til dig hvor meget gåpåmod og overskud du har til denne slags gør-det-selv projekter.
Hylder eller vitrineskab
Gamle vitrineskabe er igen populære, og folk bruger dem til at vise deres fine Royal Copenhagen stel, keramik eller antikke glas frem. Ligger du inde med et gammelt vitrineskab kan du overveje, om det er på tide at finde det frem igen. Du kan evt. give det en lille makeover ved enten at slibe det, eller male det er i en smuk farve. Rund af med at stille dit yndlingsstel i vitrineskabet, så alle kan se det.
Vitrineskabe kan dog være ret store og dermed også optage meget plads, og har du et lille køkken, er det jo ikke så oplagt. Derfor kan man i stedet vælge at bruge hylder til at fremvise ens yndlingskeramik frem.
Dekorer med fliser
Det sidste tip til hvordan du kan pifte køkkenet op på, er ved at sætte nogle flotte fliser op på væggene. Det kræver selvfølgelig at der ikke i forvejen er fliser, og er der det, kan du i stedet vælge at male dine allerede eksisterende fliser. Det er et betydeligt mere overskueligt projekt, end at fjerne dem for at sætte nye op. Det er bare med at springe ud i det!