Der er i disse dage ekstra meget fokus på hygiejne, og særligt hvordan vi kan desinficere os selv, og de overflader vi interagerer med. Der er mange måder at slå bakterier og virus ihjel på, og det er vigtigt at man har en nogenlunde forståelse af, hvornår den enkelte metode virker bedst. Da vi ikke alle kan have en læge-uddannelse, så er det godt, at man i dag kan læse op på den slags her på internettet.
Et spørgsmål jeg ofte har hørt går på, hvordan det kan være, at håndsprit stadig virker imod bakterier. Vi ved jo, at bakterier har det med at mutere, og dermed opbygge resistens overfor de ting, der slår dem ihjel. Det er blandt andet grunden til, at man altid skal tage sin antibiotika som foreskrevet: hvis du holder op med at tage den for tidligt – fordi du måske allerede føler du har det bedre – så er der øget risiko for, at nogle af de bakterier der er tilbage, har udviklet en resistens overfor den antibakterielle medicin. Hvis de så formår at gro videre, så kan du blive syg igen (og smitte andre), og denne gang virker den slags antibiotika du tog sidste gang ikke. Den nye mutation er anderledes på en måde, der beskytter den imod det antibiotiske stof. Det betyder, at lægen er nødt til at give dig en anden form for antibiotika, som bakterien forhåbentligt ikke er resistent imod.
Det er muligt for bakterier at mutere igen og igen, og på den måde blive multiresistente. Det betyder at de er immune overfor flere forskellige typer antibiotika. Man frygter verden over, at vi på et tidspunkt begynder at blive ramt af bakterier, der er resistente overfor alle de former for antibiotika vi har. Hvis det sker, så er der ikke noget lægen kan gøre for, at hjælpe dig med at komme af med infektionen. Det ville være et mareridt.
Men når nu bakterier kan blive resistente overfor antibiotika, hvorfor er det samme så ikke sket med håndsprit? Vi har trods alt sprittet af imod bakterier i massevis af år, så man skulle tro, at bakterierne havde haft mulighed for, at opbygge noget resistens der også. Men håndsprit er lidt som en slags ”atombombe” for små mikrober: Sprit binder sig nemlig direkte til den fedtmembran, som alle celler indeholder, og opløser den. Det er ikke noget, som en simpel mutation kan beskytte imod: det er et voldsomt angreb, og i stor størrelse. Når du smører dine hænder med håndsprit så har bakterierne altså ikke en chance.
Det er også grunden til, at sprit virker imod virus, selvom antibiotika ikke gør det. En virus har nemlig stadig celler, og det betyder, at den også er følsom overfor sprittens fedt-nedbrydelige effekt.