Det er altid spændende at kaste sig ud i noget nyt her i livet. Det er lidt lige meget hvad det er: så længe man finder det spændende, og nærmest ikke kan lade være med, at fordybe sig yderligere i det. En af de bedste ting jeg har gjort i mit liv er, at forelske mig helt og aldeles i at spille golf. Jeg anede ikke hvor meget det ville komme til at fylde i mit liv, da jeg første gang to en golfkølle i hænderne, og missede et hav af golfbolde på golfbanen. Men interessen voksede og voksede, og da jeg vandt min første lokale turnering vidste jeg, at golf ville blive en central del af mit liv.
Det er ikke bare trofæer og lignende der driver mig. Jeg sætter pris på golf fordi det er noget, der automatisk bringer mig tættere på alle de ting, jeg sætter pris på her i livet. Jeg elsker at komme ud i naturen og få noget frisk luft. Desværre bor jeg langt fra skove og andre naturområder, så jeg kommer sjældent derud, hvis jeg ikke lægger en masse kræfter i at arrangere en skovtur. Nu får jeg dog mulighed for at dufte græsset og indånde den friske luft hver eneste gang jeg tager ud for at spille golf. De fleste i min familie er også vilde med golf, så spillet bringer mig også tættere på dem jeg holder af. Takket være golf kommer jeg i kontakt med naturen og mine kære flere gange om ugen.
Når folk hører om min passion for golf, og ser hvilke positive effekter sporten har haft på mit liv, så bliver de selvfølgeligt nysgerrige. Mange savner de samme ting, og er derfor åbne overfor, at se om golf kan være en måde at få dem på. Det har virket for mig, så det lyder da meget sandsynligt, at andre vil have gavn af golf på samme måde. Men mange begyndere falder desværre fra indenfor en måned eller to.
Det var noget jeg fandt ganske sørgeligt. Jeg besluttede mig derfor for, at finde ud af, hvad der gik galt. Jeg tog derfor nogle venner under mine vinger, og sørgede for altid at tage ud på golfbanen med dem, når de fandt tid til at træne.
Jeg kunne hurtigt se, at der var mange frustrationer at finde, i disse nye golfspillere. Golf er et spil der kræver teknik og en god finmotorik, så det tager naturligvis et stykke tid at blive god. Men det var faktisk ikke detaljerne der fejlede noget: det var de store ting. Ting man let kan spørge en erfaren golfspiller om, og så få et svar, der kan forbedre ens næste sving markant. Men mine venner var for generte eller stolte til at spørge om hjælp: og det holdt dem tilbage.
Alle nye golfspillere bør spørge om hjælp: os med erfaring elsker at dele ud af den. Det er heller ikke noget at skamme sig over! Vi kan alle lære noget af hinanden, og det går bedst, når vi hjælper hinanden. Jeg spørger altid min golfsko dame til råds, når jeg skal købe et nyt par golfsko: hun ved nemlig mere om dem, end jeg gør. Hvis jeg var for stolt til at spørge om hjælp, så ville jeg sikkert spille i et par tilfældige sneakers. Men fordi jeg anerkendte, at en anden vidste mere end jeg selv, kunne jeg få mig et par golfsko der passer perfekt til mine fødder.