Hvis man ved lidt om mode, så ved man også, at der altid er plads til at udtrykke ens egen personlighed. Moden er et flydende fænomen, med rigeligt med plads til at kombinere en forståelse for det trendy, med ens egen personlighed og præferencer. Når det bliver sommer, så kan man eksempelvis altid finde en moderigtig badedragt, også selvom det er bikinier der er mest udbredte det år. Er man mere til bikini, så har det også altid været muligt at finde en moderigtig en af slagsen, selvom moden primært har lagt op til badedragter. Har man ikke en særlig præference, så kan man selvfølgeligt bare følge moden fra år til år, og lade sin personlighed komme til udtryk i ens farvevalg eller lignende.

I år ser det dog ud til, at vi har en modekrig til sommer. Der er ikke nogen entydig tendens i det, modedesignerne har præsenteret for os: der er cirka ligeså mange badedragter og bikinier på årets catwalks. Dem der blot følger moden, og vælger en bikini de år sådan en er trendy, og en badedragt de andre år, så tvinges de altså til at træffe en beslutning i år.

Nogle føler sig stressede over modekrigen: de fandt det dejligt nemt blot at købe det, der nu engang var mest moderne det år. De har ikke lyst til at tage side i en krig, når de ikke føler nogle stærke præferencer i hverken den ene eller den anden retning. Men der er slet ikke nogen grund til panik! Der er nemlig ikke nogen tabere i denne krig. Du risikerer ikke at gå igennem sommeren i en bikini for så pludseligt at blive stemplet som umoderne: nej, begge dele er bare lige moderne på nuværende tidspunkt. Du kan ikke vælge forkert.

Det er faktisk udelukkende en god mulighed for at udforske hvad du virkeligt foretrækker. Det kan sagtens være at du ikke har haft nogen stærke præferencer for det ene eller det andet ind til nu, men det betyder ikke, at du ikke har en lille præference i den ene retning. Det har bare aldrig været nødvendigt at udforske den: det var nemmere bare at følge tidens trend. Men nu får du mulighed for virkeligt at mærke efter, og lade din intuition være alene om at vælge, hvorvidt du skal have bikini eller badedragt på til stranden i år.

Så husk på, at den intense kamp sker designerne imellem, og at alle på stranden er på samme hold. Det her er udelukkende en god ting for os, der godt kan lide moderigtigt sommertøj: der er et bredere udvalg og flere muligheder, hvilket giver os endnu bedre mulighed for at udtrykke hvem vi er. Så tag et kig på det badetøj der er på markedet og lær dig selv bedre at kende.