Der er to forskellige måder at sælge sin bil på. Man kan enten sælge den selv, eller man kan kontakte en bilforhandler, og sige ”sælg min bil”, og så klarer de det for dig. Det er jo let at se, hvad der er nemmest. En bilforhandler har meget lettere ved at sælge din bil, da de allerede har interesserede købere i butikken. De har også godt styr på hvordan man prissætter og markedsfører en bil. De kan altså tilbyde en strømlinet proces, hvor du ikke behøver at røre en finger. Til gengæld er det jo ikke en service, som bilforhandlerne gør gratis for dig. De forventer selvfølgeligt at kunne tjene penge på alt deres arbejde. Det sker typisk ved, at de tager en procentdel af salgsprisen, når de har fundet en køber til bilen. Der kan altså være penge at hente ved selv at sælge sin bil.

Men man skal holde tungen lige i munden her. Bare fordi man kan få flere penge for sin bil, ved at sælge den selv, betyder det ikke, at det kan betale sig. Du kommer jo til at bruge betydeligt mere tid, og flere kræfter, på at sælge bilen, når du gør det selv. Du skal selv rengøre bilen, og gøre den præsentabel. Du skal selv få fingre i et godt kamera, og tage nogle lækre billeder af bilen. Det er din egen opgave at finde ud af, hvor meget du kan sætte bilen til salg for. Kunderne kommer ikke af sig selv, og du skal derfor finde ud af, hvordan du gør dem opmærksomme på at du har en bil til salg. Det er din egen telefon der ringer, når en potentiel kunde har set din annonce, og gerne vil se bilen an. Der skal aftales et tidspunkt, og du skal sætte tid af, til at vise bilen frem. Hvis en interesseret køber vil forhandle om prisen, så er det dine egne forhandlingsevner der er i spil. Det er altså ikke gratis selv at sælge sin bil. Det er noget du betaler for med din tid og din energi.

Du er derfor nødt til at vurdere, hvor meget det vil koste dig selv at sælge bilen. Lav et overslag på antallet af timer, hvor besværligt det er, og alle frustrationerne der er involveret i processen. Sammenlign så dette med det, en bilforhandler kræver, for at klare salget for dig. Hvis nogen betalte dig bilforhandlerens gebyrer, ville du så sælge en bil for dem? Hvis svaret er nej, så kan det bedre betale sig, at lade bilforhandleren klare salget. Hvis svaret er ja, så giver det mening selv at sælge sin bil.

Hvis du har masser af fritid, nyder at arbejde med biler, og elsker at forhandle, så kan det selvfølgeligt hurtigt betale sig selv at stå for salget. Men hvis du har nok andet at se til, hvorfor så ikke få en professionel til at håndtere det?