Det danske skolesystem er et område, der altid bliver bragt op i de politiske debatter. Det lyder altid som om, at der er noget i vejen, og vi bør gøre det ene eller det andre bedre. Men samtidig ligger vi højt på de internationale lister, når det kommer til hvor meget vores unge mennesker lærer i skolen, og hvor tilfredse de selv er. Er der nogen der tager fejl, eller kan begge dele være sande på samme tid?
Jeg vil argumentere for, at det er sidstnævnte der er tilfældet: vores skoler er gode, og de kan blive bedre. Det er et rigtigt godt tegn, at vi ikke bare trækker på skuldrene, og kalder vores uddannelses-system for ”godt nok”. Det er jo vores fremtid vi snakker om: vores børns fremtid. Selvfølgeligt skal vi gøre alt hvad vi kan for, at de har det bedst mulige fundament for at klare sig godt her i verden. Jo mere de lærer, jo mere de forstår, jo bedre står de. Og jo bedre står menneskeheden: der er mange udfordringer i fremtiden, inklusive global opvarmning, og det kræver skarpe hjerner at løse dem. Så selvfølgeligt skal vi hele tiden kigge efter måder, hvorpå vi kan styrke skolerne og give de unge bedre muligheder på.
Men politiske handlinger kan godt tage lang tid om at manifestere sig. Det er jo et langt og kompliceret spil, og det kan være frustrerende at stå som forælder og se på dem skændes over noget, som burde være helt og aldeles oplagt. Du ved hvor vigtig en god uddannelse er for dig barn: men det er ikke den eneste prioritet for vores politikere. Derfor må vi selv træde til, og se om vi kan give vores børn bedre vilkår her og nu. Og det er de danske forældre mere end villige til at gøre.
Det er nok denne villighed der forklarer de danske efterskolers succes. Der er lavet massevis af studier på, hvad der forbedrer koncentrationen og læringen hos unge mennesker, og meget af det er også almindelig sund fornuft. De færreste vil blive overraskede over at høre, at fysisk aktivitet er sundt og godt. En sund krop betyder også en sundere hjerne: motion øger de unges evne til at fokusere og forstå det materiale de bliver undervist i. Så det ville da være ganske logisk, at gøre sport og fysisk aktivitet til et fokus i skolerne, ville det ikke?
Men den typiske folkeskole har kun en gymnastiktime eller to på skemaet. Det er ingenting i forhold til den mængde af aktivitet, en ung person på en håndbold efterskole oplever hver eneste dag. Derfor er det ikke overraskende, at folk der ser en værdi i, at deres børn er fysisk aktive, finder mulighederne på landets efterskoler fristende: her forstår man at blande fysisk aktivitet og læring.