Der er rigtigt mange danskere der sidder med noget gæld, som det ikke ser ud til, de nogensinde kommer af med. Det kan være en utroligt frustrerende følelse, og det motiverer ikke ligefrem én til at lægge fremtidsplaner eller arbejde sig imod drømme. Det er som om man er fanget i et fængsel af gæld, og dommen er på livstid.

Sådan behøver det dog ikke at være. Det er næsten ligegyldigt hvor slemt det står til, så findes der en vej ud af problemerne. Det handler dog i første omgang om at finde energien og motivationen til at prøve igen. Mange har kæmpet i årevis for at komme af med deres gæld, og trods deres hårde kamp, er gælden kun vokset i mellemtiden. Jeg forstår godt, at man efter sådan en omgang, kan miste håbet. Men tro mig: det kan lade sig gøre.

Den kamp du har kæmpet imod gælden ind til nu, har sikkert været utroligt fokuseret og målsat. Du har haft en idé om hvad der skulle til for at løse problemet, og arbejdet aktivt på denne løsning fra dag ét. Når det ikke viste sig at virke, så kom du sikkert hurtigt på en ny potentiel løsning, som du gav al din energi til. Du kæmpede hårdt på den ene løsning efter den anden, men i sidste ende, var der ikke noget der virkede. Du står stadig i gæld til halsen. Hvad er problemet?

Problemet er, at de fleste med gæld ikke har brug for løsninger. De har i første omgang brug for spørgsmål. Der er nemlig en række spørgsmål du er nødt til at stille, både til dig selv og til andre, for at finde vej ud af gælden. Det er ligesom hvis du er faret vild, mens du kører rundt i en fremmed by: det kan være fristende bare at køre rundt og rundt, gætte på hvilken vej man skal, og prøve en ny rute hvis den første ikke virkede. Men det er langt mere effektivt bare at stoppe bilen et par sekunder, og så spørge en af de lokale om vej. Spørgsmål har et langt større potentiale for at hjælpe dig ud af din situation, end en ihærdig og stædig jagt på at ville klare det hele selv.

Så hvad er disse spørgsmål? Et godt spørgsmål at starte med er: ”Hvem skylder jeg penge?”. Det tvinger dig nemlig til at sætte dig ned, og skabe et fuldt overblik over, hvem du har gæld til, og hvor meget du skylder hver af dem. Derefter bør du stille spørgsmål til hvert enkelt lån: hvilken låntype er der tale om? Hvor meget vokser gælden hver måned? Kan nogle af lånene samles?

Har du brug for en struktureret tilgang til at arbejde med de rette spørgsmål omkring din gæld, så kan det være værd, at søge gældsrådgivning. Læs mere på acdaonline.org, hvor der gives overblik over de forskellige spørgsmål og muligheder der er, når vi snakker om lån.