Når man er Mercedes entusiast, så møder man rigtigt mange forskellige mennesker, med vidt forskellige baggrunde, der deler den samme passion. Det er ikke alle der nørder det på samme måde, men alle der ejer en Mercedes forstår at værdsætte de mange aspekter, som sådan en bil tilføjer til ens liv. Jeg har lært rigtigt meget af at snakke med disse mennesker, og har både grint og grædt over de historier jeg har fået fortalt om folks første Mercedes køb. Jeg føler derfor det er mit ansvar, at dele ud af noget af denne viden, så folk der står overfor at skulle købe en Mercedes for første gang kan gøre det ordentligt og uden hovedpiner.
Helt generelt er Mercedes forhandlere til at stole på. Det er trods alt et dyrt og luksuriøst mærke, og det er derfor både i mærkets og forhandlernes interesse, at opretholde ærlighed og tillid. Problemet opstår typisk, når folk desperat ønsker at eje en Mercedes, men ikke helt har økonomien til at købe sådan en bil. Det er ikke en billig bil at anskaffe sig, og jeg kan udmærket forstå hvor frustrerende det er, ikke helt at have plads i budgettet til det. Min bedste anbefaling her er og bliver dog, at du bør være tålmodig, og spare op.
Dem der ikke lytter til dette råd, og i stedet søger vidt og bredt efter en billig Mercedes, er dem der ofte ender i problemer. Selvfølgeligt er det muligt at gøre en god handel: men du skal virkeligt vide, hvad det er, du begiver dig ud i. Hvis du aldrig har ejet en Mercedes før, og heller ikke har arbejdet professionelt med at reparere og vedligeholde den slags biler, så handler du i blinde hvis du køber brugt. Nogle gange er det selvfølgeligt værd at tage en chance: men du skal vide at du har gang i noget hasard-spil der. Jo billigere bilen er, jo dårligere er dine odds for, at bilen du køber vil leve op til dine forventninger. Når man køber en Mercedes så er det typisk fordi man gerne vil have en lækker bil der bare spiller. Hvis det også er det, du er på jagt efter, så er det nok bedre at spare op og så handle ved Starmark biler hvor du ved, hvad du får for pengene.
Hvis du har en lokal Mercedes forhandler, så kan det også betale sig at kigge der. De vil ofte behandle dig rigtigt godt, og tilbyde en god pris, fordi de ved at der er god chance for at du kommer forbi igen. Bilen skal jo til service en gang imellem, og siden du bor i lokalområdet, så er der god chance for, at du gør det hos dem. Det er altså i forhandlerens interesse at opbygge et godt og sundt forhold til dig som kunde.