Der er delte meninger ude i det Danske land omkring det, at tage på Efterskole. Sjovt nok er de to lejre – dem for efterskoler, og dem imod – ofte bestående af folk der selv har gået på efterskole, i den første lejr, og dem der ikke selv har gået på efterskole, i den anden lejr. Hvis man selv har prøvet at gå på en efterskole er man altså næsten altid af den overbevisning, at det er noget der bidrager til den unges liv.
Men hvad gør, at den anden gruppe er imod? De har mindre information at gøre med, fordi de ikke selv har oplevet at gå på en efterskole, men det burde da maksimalt kunne føre til en neutral holdning, ikke? Problemet er dog, at en efterskole er mere end bare et ”andet sted at gå i skole”.
Hvis man er forælder til et barn, som overvejer at tage på efterskole, så er der flere ting der spiller ind i ens beslutning. Hvis man ikke har erfaring med efterskoler selv, så kan det være svært at vide, om kvaliteten af undervisningen svarer overens med det, man får i en almindelig skole. Der er selvfølgeligt ikke nogen grund til at tro, at det ikke er tilfældet – men uvisheden gør, at man let kan se sig selv stille spørgsmålet. Den næste udfordring er, at de unge typisk flytter ud på efterskolen. Forældrene skal altså sige farvel til deres barn i længere tid ad gangen, hvilket kan være rigtigt hårdt. Ikke alene flytter barnet ud – det kommer også til at være omgivet af en masse unge mennesker, som hverken du eller barnet er bekendte med på forhånd. Hvis man selv har gået på efterskole, så ved man, at der er et ubeskriveligt stærkt sammenhold på efterskoler. Men er ikke i tvivl om, at ens barn vil føle sig godt tilpas, og forme stærke venskaber der vil vare resten af livet. Men hvis man ingen personlig erfaring har, så kan man let komme til at se på det som noget farligt og ukendt.
Så det er udelukkende frygten for det ukendte der gør, at nogle folk prøver at tale deres børn fra, at tage på efterskole. Hvis alle vidste hvad der foregik på efterskolerne, og hvor meget børnene sætter pris på det, så tror jeg at alle ville være enige om, at alle burde gå på efterskole.
Efterskolen har nemlig den fordel, over den almindelige folkeskole eller grundskole, at den har mere tid til eleverne, og et bredere fokus. Det skaber plads til, at de unge ikke alene lærer det faglige materiale som i en almindelig skole, men at der også kan arbejdes på deres generelle dannelse. Efterskolerne har langt mere frihed til at tilrettelægge undervisningen, og udbyde interessante fag og aktiviteter. Dette sker med et mål om, at hjælpe de unge med at udforske dem selv og livet, og vokse som mennesker.