Er du også betaget af jagtscenariet, hvor adreanalinen pumper I blodet, og lykkefølelsen spreder sig I kroppen når byttet er nedlagt? – At jage er en svær disciplin som kræver mange års øvelse hvis man ønsker at blive en sand mester. Er du nybegynder på området, kan du følge nedenstående tips, som vil hjælpe dig bedre på vej med det strategiske og en finpudset skydning.
Bukkejagt er for mange jægere noget ganske særligt, og for mange betragtes forårsjagten som værende hellig. Det er en jagt som kræver langt tids forberedelse, og en god forståelse for råvildets levevis og det pågældende terræn. Men frygt ej, som nybegynder kan du godt få en god bukkejagt alligevel.
Værd at vide
Når du begiver dig ud i skovens vilde terræn, er det vigtigt at have i mente, at det er bukkene som har de fleste fordele. De er på hjemmebane og kender derfor terrænet ud og ind. Derudover har de både en særlig god høre og lugtesans, hvorfor de kan fornemme dig på lang afstand. Hav derfor en kikkert med på bukkejagt, da den kan blive en afgørende fordel. Det siges at synet, tålmodigheden og intelligensen er de tre vigtigste elementer for en god bukkejagt.
Start tidligt på sæsonen
Hvis du vil have chancen for at nedlægge et bytte, og øge chancerne for en velmestret bukkejagt, er det en klar fordel at begynde så tidligt som muligt. Op mod 75% af bukkene nedlægges i den første uge af maj, hvor flere jægere skaber forøget aktivitet blandt bukkene. Dette er også det tidspunkt på året hvor bukkene indtager allermest føde både om dagen og aftenen.
Hav tålmodighed og langsomme bevægelser
Det kan tage flere timer og for nogle kun få minutter at få ram på en buk. Dette afhænger af, hvor tålmodig du er. Hvis du hele tiden bevæger dig rundt, er der stor sandsynlighed for at knækkede grene og raslen i træerne, vil skræmme bukkene vægt. En god bukkejagt kræver derfor at man stille står til og venter. Find et tørt sted og bliv ellers siddende og vent til byttet kommer til dig.